Det er malet af Masaccio i 1425 på væggen i kirken Santa Maria Novella.

Titlen er Den hellige tre-enighed.

Bemærk, hvorledes Masaccio lader alle linier løbe ind i billedet, og at de samles hos Jesus på korset.

Herved skabes en rum-virkning, og Jesus fremhæves som billedets absolutte centrum.

Til højre og venstre for Jesus ses hhv. Jomfru Maria og Johannes Døberen, i bøn for Jesus.

I forgrunden knæler parret, som har financieret billedet.

Jesus er ikke malet større end de øvrige personer (selvom han er den mest betydningsfulde), som det ville have været tilfældet på et middelaldermaleri.

Masaccio forsøger med denne teknik at illudere virkelighedsgengivelse - et ideal i renæssancen.

Vasari beskriver billedet i 1568: 

"Efter figurerne er det skønneste dog en tøndehvælving i perspektiv med rosetprydede felter, der formindskes og forkortes så ypperligt, at man tror at se en åbning i muren".

Billedet er malet af Nicolas Hilliard ca. 1650.

Individtanken ses tydeligt illustreret i både kompositionen og i det interiør, den unge, indadvendte og tænksomme mand er placeret i.

Taking their cue from the simple lines of the architecture of ancient Greece and Rome, the architects of the Renaissance designed buildings with the flat, wide
windows that new engineering techniques made possible, but used simple arches, pediments, and columns.