Det følgende om essay'et som genre er hentet fra Gyldendals "Skrivehåndbogen".

 

Ordet essay stammer fra fransk, hvor det første gang blev brugt om en skriftlig genre af Michel de Montaigne i 1580.

Ordet betyder nærmest "forøg", "udkast" eller "Øvelse".

 

I et af sine 107 essays forklarer Montaigne, hvad der måske er essayets vigtigste kendetegn:

 

Jeg fremsætter her nogle formløse og uafklarede idéer, i lighed med de folk der lægger tvivlsspørgsmål frem til debat i skolerne. Ikke for at få slået sandheden fast, men for at søge den.

 

I et essay søger man sandheden; man skriver det for at forsøge at finde ud af noget, ikke for at fremlægge en sandhed, man allerede har fundet. I et essay kan forfatteren godt gå ind i en art debat med sig selv. Han kan lægge argumenter frem for og imod og afprøve forskellige løsninger. Det betyder, at sproget ikke behøver at være fint og højtideligt. Men trods det er der ikke noget løst og slapt over et godt essay. Forfatteren tænker så det knager og gør sig umage med at finde klarhed.

Han begrunder og dokumenterer, så godt han kan, finder eksempler og modeksempler - for at se, hvor han ender.

På den måde kan man sige, at "der sker noget" i et godt essay, og derfor kan det være underholdende læsning.

 

Mange forfattere efter Montaigne har skrevet essays. I Danmark skrev Holberg essays under titlerne "Epistler" og "Moralske Tanker".

 

Hos mange moderne essayister er hovedvægten kommet til at ligge på det impulsive og levende præg. På den måde kan essays blive til små kunststykker i sproglig elegance. For uøvede skribenter, der skal skrive et essay, er det bedste forbillede nok de søgende og tænkende stykker prosa som essays oprindelig var, snarere end den elegante men mere intetsigende sprogkunst.

 

I Danmark har vi en genre, som ligger tæt op ad essayet, nemlig den art avisartikel der hedder kronik.

 

De skriftlige opgaver i gymnasiet bygger på denne tradition, men har også deres egne regler.

I regelen er der et tekstforlæg, som essayet skal tage udgangspunkt i.

Her skal man vise, at man kan gøre iagttagelser i teksten - men også at man kan skrive noget interessant om et mere alment tema, som teksten eksemplificerer.

Der forventes en ret velstruktureret fremstilling, og det Montaigne siger om det formløse og uafklarede, skal man derfor helst glemme når man skriver essays i gymnasiet.

 

Den danske gymnasiestil, som den har set ud i mange år, kan også siges at være en art essay.

 

Du går ikke galt i byen, hvis du antager, at det centrale ved et essay altid er at lægge selvstændig tænkning frem om et emne eller stof, som du ikke specielt har forberedt dig på.

 

 

 

 

Essayet og Eksamen

 

I forbindelse med evaluering af de skriftlige eksamener i dansk har man i Undervisningsministeriet (dvs. fagkonsulenterne i dansk) to gange formuleret sig om forventningerne og kravene til essayopgaven.

Synspunkterne gengives i citeret form nedenfor - således:

 

 

"Med essayets invitation til en subjektiv vinkling er der vide rammer for dets udformning. Om essayet som valgmulighed til studentereksamen (og hf-eksamen) er det imidlertid vigtigt at slå fast, at et essay ikke er en fristil, men en genre, der forholder sig ræsonnerende til et emne eller en problemstilling.

Når der iessay-opgaven skal tages udgangspunkt i et forelagt materiale (tekst og/eller billede), så er eleven forpligtet til at slå ned på centrale, vitale steder i materialet og eksplicit bruge sine iagttagelser og overvejelser som afsæt for sit essay."

 


 

 

"Materialet skal således ikke behandles i traditionel analytisk forstand, men det skal bruges som et meningsfuldt grundlag for det, eleven selv har at sige.

Der kan dog være grund til at anføre følgende: Essayets invitation til at anlægge en subjektiv vinkel, som gerne må give sig sprogligt og indholdsmæssigt udtryk, skaber selvsagt vide rammer for denne opgave, men dog således, at handlingsanvisningens fundament står fast: Det er en genre, hvori man skal forholde sig personligt ræsonnerende til det angivne tema og konkret til det materiale, der knytter sig til opgaven.

Det indebærer, at essayopgaven kan siges at dele et gråzoneområde med den opgave, der stiller krav om redegørelse og diskussion, ligesom denne opgavetype ikke udelukker en mere essayistisk tilgang. Men der er den grundlæggende forskel på de to opgaver, at det i essayet er eleven, der sætter dagsordenen, medens det i redegørelses- og diskussionsopgaven snarere er teksten."

 

 


Skulle man illustrere disse tanker om essayet, som de vil kunne anvendes i forbindelse med en gymnasiestil, kunne det gøres således:

 

 

Dit essay ser således ud

Dit essay rummer følgende elementer

Behandling af Tekstforlægget, som dit essay tager sit udgangspunkt i.

Inden du starter på din egen tekst, skal du i en slags indledning forholde dig til det tekstforlæg, du (som oftest) bedes tage udgangspunkt i.

 

Du skal i denne sammenhæng

- præsentere tekst og forfatter.

- præsentere læseren for en række af tekstens hovedpointer.

  og/eller de centrale synspunkter forfatteren giver udtryk for.

- fortælle om, hvilke af disse pointer / synspunkter som har

  inspireret dig.

 

På denne måde kommer tekstforlægget til at danne optakt til dit selvstændige essay, som følger herefter.

 

Din egen tekst / dit essay

I din egen tekst skal du reflektere over det problem/de temaer/synspunkter mv., som du tidligere har trukket frem fra teksten.

Som Montaigne siger, skal du i dit eget essay ikke slå sandheden fast men søge den gennem refleksion og selvstændige overvejelser.

Du skal i dit essay demonstrere selvstændig tænkning, og du skal sørge for at begrunde dine synspunkter og dokumentere dine iagttagelser

Som tidligere nævnt er et essay Et søgende og tænkende stykke prosa.

 

Din konklusion

Her fokuserer du så på resultatet af din undersøgelse af emnet / temaet, som det kommer til udtryk i dit essay, og du gør dig overvejelser i relation til det tekstforlæg, du startede med.

Har dine undersøgelse/refleksion

- bekræftet de hovedtanker/påstande, som lå i tekstforlægget ?

- nuanceret forfatterens synspunkter; føjet nye til ?

- sat spørgsmålstegn ved ét eller flere af af synspunkterne/påstandene ?

- rejst nye spørgsmål som kræver nye undersøgelser og nye svar ?