Danskopgaven skrives i perioden 13. april - 20. april 2004.

Opgaveugen starter tirsdag d. 13. april kl. 8.10, og opgaven skal afleveres (efter nærmere aftale med faglæreren) d. 20 april kl. 08.10 (eller senere, hvis der træffes særlig aftale med faglæreren om det). Der er almindelig undervisning efter skemaet d. 20. april.

I opgaveugen har hver 1g-klasse et midlertidigt stamlokale (altså ikke nødvendigvis det stamlokale, de har til daglig), hvor man kan mødes med andre og med læreren for at drøfte sin opgave og processen og opståede problemer etc.

Plan over de midlertidige klasselokaler offentliggøres på opslagstavlen i kantineområdet umiddelbart før opgaveugens start.

Klik på bog-ikonen herunder og kom frem til en side med råd, vejledning (links til sider om opgaveskrivning og litteratursøgning):

 

Nedenstående finder I de officielle bestemmelser om Danskopgaven

 

 

Formålet med danskopgaven er, at eleverne - med læreren som vejleder i processen - lærer at planlægge og gennemføre et selvstændigt studium af et afgrænset danskfagligt emne, anvende danskfagets metoder (dvs. primært tekstlæsningsmetoder) og at skrive en klar, sammenhængende og læseværdig fremstilling.

Danskopgaven udgør den første af de tre store selvstændige skriftlige opgaver i gymnasieforløbet: danskopgaven, historieopgaven, den større skriftlige opgave.  

Danskopgaven skal derfor præsentere eleverne for kravene til en danskfaglig opgave, den skal træne dem i arbejdet med en danskfaglig skriftlig fremstilling samt give dem en række erfaringer, som de kan trække på i senere skriveopgaver, både med hensyn til det færdige produkt og med hensyn til den arbejdsproces, der går forud.

Det indebærer bl.a. kendskab til de formelle krav til en større faglig opgave (noteapparat, kildehenvisning, litteraturfortegnelse etc.)  

Danskopgaven tæller som 3 danske stile, og eleven får en individuel karakter for den. 

Arbejdet med danskopgaven omfatter såvel en længere periode, en idéfase, hvor eleven indkredser sit emne, søger materiale og planlægger sin opgave med læreren som vejleder, og en samlet arbejdsuge (5 hverdage), hvor selve besvarelsen skrives og afleveres.  

Klassen kan evt. vælge et fælles udgangspunkt, f.eks. en genre, en periode eller et tema, som danner grundlag for de efterfølgende individuelle tekstvalg. 

I selve opgaveugen arbejder eleverne i princippet på skolen, men dele af arbejdet kan foregå uden for skolen; læreren står til rådighed under udarbejdelsen og skal sikre, at eleven får skrivemæssig og faglig vejledning undervejs, ligesom det kan være hensigtsmæssigt at indlægge sekvenser af elevsamarbejde i responsgrupper.    

Besvarelsen kan udarbejdes individuelt eller i grupper, men det skal klart fremgå, hvem der er ansvarlig for hvilke afsnit i et gruppearbejde. 

Besvarelsen skal have et omfang svarende til 5-8 maskinskrevne A4-sider med 1½ linieafstand og 3 cm venstremargen. Dertil kommer noter, litteraturliste og evt. bilag.

 

 

   

Klik på ikonen til venstre og gå til siden Sprog og skriftlig dansk.

Her er links til sider som handler om det at skrive, ordbogstjenester mv.

 

 

Besøgstæller