(1598 - 1680)

Denne side rummer en kort præsentation og udvalgte værker af den italienske kunstner Bernini.

For mange er Bernini indbegrebet af italiensk Barok. Han levede og arbejdede i Rom næsten uafbrudt fra 1605 - 1680.

Selvportræt

Bernini var multikunstner - skulptør, arkitekt, maler, scenekunstner og dramaforfatter. Men mest kendt er hans skulpturer, hvoraf de fleste er udført i marmor. Han var ikke ret gammel, da Kardinal Scipione Borghese (nevø til Pave Poul V) opdagede hans talent, og for Borghese udførte Bernini en lang række af de værker, som i dag kan ses i Villa Borghese i Rom - bla skabte han Pluto og Proserpina og Apollon og Daphe som I kan se og får kort beskrevet lidt længere nede på denne side.

Efter denne præsentation finder I i øvrigt en link til Villa Borghese , hvor I kan møde flere af Berninis skulpturer.

Men også som arkitekt vandt Bernini berømmelse. Han blev Peterskirkens arkitekt, og gennem mange år var han direktør for alle offentlige arbejder i Rom. Han fik til opgave at udsmykke Peterskirkens indre (se nederst på siden Peters stol, som er et af Berninis værker i Peterskirken), og han er idémanden bag den mægtige skulpturkolonnade, som indrammer pladsen foran kirken.

Til byen Rom skabte han flere springvand - bla. Tritonsspringvandet (1640) og Obeliskfontænen (1652).

Bernini grundlage en helt ny stil - bygnings- og biledhuggerkunst smelter sammen til ét, hvor de arkitektoniske udtryk og skulpturerne gensidigt skal forstærke hinanden - ofte kombineret med dramatiske lys- og rumvirkninger.

Bernini anvender i flere af sine marmorskulpturer guld, bronze og kostbare stoffer med den hensigt at forstærke illusionen af liv, bevægelse og sanselighed. Ofte skildrer han situationer som synes fastfrosset i et dramatisk øjeblik.

Effekten, det dramatiske og det overraskende er Berninis varemærke - og som sådan er han én af de betydeligste kunstnere inden for den italienske Barok.

Den Hellige Teresas ekstase. 1647-1652

Billedet i fuld størrelse samt andre billeder: Teresa

Den Hellige Teresas ekstase

Teresa af Avila (af Jesus).

Født i Avila 1515. Død i Alba de Tormes 1582. Kanoniseret 1622. Festdag 15. oktober.

Teresa de Ahumada y Cepeda var en pige af god familie og opdragelse, udrustet med rige evner og et livligt temperament. Hun indtrådte trods faderens modstand hos karmelitnonnerne i Inkarnationens Kloster i sin fødeby Avila da hun var omkring 20 år. Hendes kaldelse var uden entusiasme, hun tænkte ”verden er forfængelighed, enden er nær”, klosterlivet forekom at være den sikreste vej til frelse.

Klosteret var et stort sorgløst kommunitet. Medlemmerne havde rådighed over hvad de selv ejede og havde fri kontakt til omverdenen. Teresa led i begyndelsen af dårligt helbred, men hun holdt ud trods de ugunstige vilkår, og begyndte at gøre store fremskridt i kontemplationen. Som årene gik kom hun også ofte i ekstase, og havde herunder mange ekstraordinære mystiske erfaringer.

De vigtigste af Teresas skrifter er det selvbiografiske værk (dansk titel) ”Den hellige Teresa af Avilas liv”, skrevet på opfordring af hendes skriftefædre; ”Fuldkommenhedens vej” skrevet til belæring for hendes egne nonner.

Terese af Alvila er helgenkåret, bla. på baggrund af en guddommelig oplevelse, hun havde med en engel, som gennemborede hendes hjerte med en flammende, gylden pil. Hun oplevede på én gang en voldsom smerte og en dyb indre glæde og lykkefølelse; hun ønskede at smerten aldrig holdt op, og hun udtalte, at "Det var Gud som kærtegnede sjælen".

I sin selvbiografi skriver hun::

I saw a young, beautiful, and lambent angel standing aside my body:

I saw in his hand a long spear of gold, and at the iron's point there seemed to be a little fire. He appeared to me to be thrusting it at times into my heart, and to pierce my very entrails; when he drew it out, he seemed to draw them out also, and to leave me all on fire with a great love of God. The pain was so great, that it made me moan; and yet so surpassing was the sweetness of this excessive pain, that I could not wish to be rid of it. The soul is satisfied now with nothing less than God. The pain is not bodily, but spiritual; though the body has its share in it. It is a caressing of love so sweet which now takes place between the soul and God, that I pray God of His goodness to make him experience it who may think that I am lying.

Den Hellige Teresas ekstase er udført i marmor, og figurerne er fremstillet i legemsstørrelse.

Den Hellige Teresas ekstase findes i Cornaro-kapellet i kirken Santa Maria della Vittoria i Rom.

Bernini viser her Teresa fanget i øjeblikkets ekstase liggende på en drivende sky sammen med en engel, belyst af solstråler. Englen holder pilen i højre hånd - parat til stød.

En fransk adelsmand udtalte engang i forrige århundrede, da han så scenen: "Hvis det skal forestille at være religiøs ekstase, ja, så kender jeg det godt hjemmefra - fra nattelivet i Paris"

Pluto og Proserpina 1621 - 1622

Billedet i fuld størrelse samt andre billeder: Pluto

Pluto og Proserpina

Pluto var Underverdenens hersker.

En dag, da han var oppe på jorden, så han den ualmindelig smukke unge pige Proserpina, som gik omkring på en eng og plukkede blomster.

Uden at tage notits af Proserpinas voldsomme modstand bortfører han hende og gør hende til sin dronning. Det er dette bortførelsesøjeblik, Bernini skildrer. Figurerne er i legemsstørrelse.

Historien fortsætter således:

Pigens mor, kornets gudinde, Ceres, leder efter sin datter, men da hun endelig finder hende, har Proserpina allerede spist af underverdenens frugt, et granatæble.

Derfor kan Proserpina kun være hos sin moder den ene halvdel af året, og i denne periode lader Ceres kornet spire og gro; men alt visner hen og dør i den del af året, hvor Proserpina er hos sin ægtemand i Underverdenen.

Apollon og Daphne 1622 - 1625

Billedet i fuld størrelse samt andre billeder: Daphne

Apollon og Daphne

Guden Apollon forelskede sig vildt og glødende i nymfen Daphne, men Daphne ville ikke indlede et forhold til Apollon og dermed opgive sit frie og selvstændige liv ude i naturen.

Derfor forsøger hun at undgå hans tilnærmelser og flygter fra ham.

Men Apollon forfølger ihærdigt Daphne, og lige da han er ved at indhente hende, beder hun Zeus om hjælp, og netop i det øjeblik, Apollon får fat i hende, bliver hun (af Zeus som hører hendes bøn) forvandlet til et laurbærtræ.

Siden har laurbærtræet været Apollons hellige træ.

På græsk hedder laurbær daphne.

Bemærk, hvorledes Bernini her har fanget det øjeblik, hvor der skyder lauerbærkviste og -blade frem af hendes fingre, og hun undergår sin forvandling.

Figurerne er i legemsstørrelse, og tæt på kan man se forundringen lyse ud af Apollons øjne.

Peters stol

Billedet i fuld størrelse samt andre billeder: Peters Alter

Peters stol / Alter

Bemærk Berninis leg med former og lysvirkninger for at han på den måde kan fremprovokere illusionen af en sol, hvorudfra strålerne spredes i alle retninger.

Galleria Borghese kan man besøge ved at trykke på hovedet her til højre

En oversigt over links til Bernini-sider finder du ved at klikke på englen til højre

(Når du kommer frem, trykker du på World Wide Arts Resources - i bunden af siden)


Har du en god link, så send den som e-post.