I forbindelse med læreres og censorer bedømmelse af en dansk stil, er der fire centrale vurderingskriterier, som tages i anvendelse, når karakteren skal fastsættes.

Det drejer sig om det sproglige, opgave- og emnebehandling, fremstillingen i almindelighed og elevens modenhed, viden og originalitet.

Nedenfor kan I finde en række stikord inden for hver af de fire kategorier, og I kan finde en oversigt over fejltyper, som har stor vægt i vurderingen, hvis de optræder i besvarelsen.

Der er naturligvis ikke tale om en fuldstændig oversigt over alle de forhold, som en lærer og en censor lægger vægt på, men de vigtigste elementer er med.

Det kunne måske være en god idé at tage denne oversigt med til eksamen !

 

1. Det sproglige.
Stavning, tegnsætning, udtryksfærdighed, præcision og variation


2. Opgave- og emnebehandling. 
Relevans, fokusering og argumentation. 

Fejltyper

Ringe forståelse af den stillede opgave eller af indholdet af tekstforlæg og andet materiale. 

Dårlig udvælgelse af informationer fra tekstforlæg og andet materiale. 

Inddragelse af irrelevant stof. 

Manglende uddybelse af relevant stof. 

Manglende dokumentation af påstande. 

Usande påstande. 

Manglende skelnen mellem referat, citat og vurdering. 

Citatfusk. 

Manglende fokusering i opgavebesvarelsen. 

Forkert stil og fortælleholdning i forhold til kommunikationssituationen og genren. 




3. Fremstilling. 
Strukturering af teksten: komposition, sammenhæng, optakt, afslutning; evne til at skabe og indfri forventninger hos læseren; brug af retoriske og fortællemæssige
virkemidler; overholdelse af genre og stil. 

Fejltyper

Manglende eller dårlig indledning. 

Manglende eller vildledende sammenkædning indenfor et afsnit eller mellem afsnit. 

Disposition, der ikke hænger sammen. 

Manglende eller ringe afslutning. 

Overflødige gentagelser; tomgang. 

 




4. Modenhed/viden/originalitet. 
Vidensniveau fagligt og alment, analytisk evne, selvstændighed, personlige holdninger, originalitet. 

 

Fejl/begrænsninger

Automatisk gentagelse af opgavedispositionen. 

Automatisk gentagelse af informationer og meninger fra tekstmaterialet. 

Manglende evne til abstraktion. 

Manglende evne til at forbinde iagttagelser. 

Floskel- og klichéprægede idéer. 

Ringe eller ingen faglig, personlig eller almen perspektivering.

 



 

 

Hit Counter