Hr. Ebbes døtre

1.

Det var Ebbe af Kviste,

han skulde til Romme ride;

hjemme blev hans Døtre to,

dem til megen Kvide.

- saa listelig de fore -

2.

Hr. Bonild og Hr. Skanild,

de ere Brødre to;

de lover saa mangen skøn Jomfru

og giver dem løse Tro.

3.

Hr. Bonild og Hr. Skanild,

de går dem i Raad:

"Vi ville fare til Kviste

og love de jomfruer for Haad."

4.

Midt udi den Borgegaard

der bandt de Heste sine,

og midt i det Højeloft

saa brød de Riddere ind.

5.

Hr. Bonild tog den ældste

saa listelig under sit skind,

saa bar han hende i Højeloft,

der fremmed han Vilje sin.

6.

Mælte det den Yngste,

hun stod i Skarlagen rød:

"I lader mig med Naade blive

alt for Vorherres død!"

7.

Det var Herre Skanild,

han tog den Jonfru med Vold;

saa steg de på deres Heste,

de red saa glade af Gaard.

8.

Det mælte den ældste Søster,

for hende blev først til Men:

"Vi gaar os til Mølledam,

vi synker os ned med Sten."

9.

Svared det den anden,

for hun vidste bedre Raad:

"Lade vi det stande til Gud,

når vi det hævne maa."

10.

Det var Ebbe af Kviste,

han kom fra Romme hjem,

det var hans kære Døtre,

de gaar ham grædende igen.

11.

"Værer velkommen, kære Fader,

i Dag fra Romme hjem!

Hr Bonild og Hr. Skanild

de haver gjort os Men."

12.

"Ilde har jeg stedt min Rommerrejse

og saa min lange Færd,

skal jeg i Aar gaa jernklædt

og gjorde mig med Sværd."

13.

Saa lod de Vokslys vækse,

og Vokslys lod de sno,

imod Hr. Ebbes Døtre to,

de skulde til Kirken gaa.

14.

For da gaar den Ældste

hende randt Taar paa Kind,

efter gaar den Yngste

med dragen Sværd under Skind.

15.

Det var Hr. Bonilds Moder,

hun gjorde deraf god Gammen:

"I lader baade de Brødrehustruer

staa i Stol tilsammen".

16.

Voge de Herre Bonild

alt ved den Kirkedør,

Hr. Skanild ved Marie Alter,

de naaede ham ikke før.

17.

Det var de Søstre to,

de gjorde deraf god Gammen:

"I lader nu det Brødreblod

rinder i Stol tilsammen!"

- Saa listelig de fore. -