AM 73 b fol.
Dette fragment på fire sider var oprindelig en del af en stor skindbog,
skrevet på Island i slutningen af 1300-tallet. Bogen indeholdt Snorre
Sturlusons “særskilte” saga om Sankt Olav Haraldsson, Ólafs saga helga hin
sérstaka. Arne Magnusson fik oprindeligt hele håndskriftet i 1697 af Guðrún
Eggertsdóttir (1636-1724) fra Bær (eller Saurbær), i Rauðasandur,
Austur-Barðarstrandarsýsla i det nordvestlige Island, og håndskriftet blev
derfor kendt som Bæjarbók á Rauðasandi.
Mod slutningen af 1700-tallet forsvandt det dog fra samlingen, og det formodes, at hele håndskriftet på nær disse fire blade blev tilintetgjort i Københavns brand i 1795. Fragmentet blev fundet på gaden af Jes Andreas Jessen (1779-1850), senere præst til Thorslunde på Sjælland, og i 1841 skænkede han det til den daværende underbibliotekar ved Universitetsbiblioteket i København, Peder Goth Thorsen (1811-1883). Sytten år senere forærede Thorsen bladene til Den Arnamagnæanske Håndskriftsamling.
(Illustrationen er lånt fra Det Arnamagnæanske Instituts web-sted)
Klik på håndskriftet og se det i stor størrelse