Thomas Kingo: Digt til Griffenfeld

 

Høy-Ædle, Høy og Velbaarne Herre

Greve Peter Griffenfeld,

Greve til Griffenfelds Borg,

Hans Kongl. Majest. Rigets Canceler, Ridder af Elephanten

og Dannebroge, Geheime Raad, Ober og Geheime-Estats og

Kammer-Sekreterer, Canceli-Raad, Assessor i Collegio Status

og Høyeste-Ræt, befalingsmand over Tønsberg Amt.

 

Guds Naades store Mand, du Himmel-baarne Greve

her er mit Ønskes Maal; gid du maa længe leve

Gud som har grunden lagt til dit Ære-spiir

han himmelstøtter det til din og Danmarks Siir

Gud lægge hundred Aar til dine Levnets-dage

og lede til din Seng en hjertens Engle-mage

som kan formere dig din Lykke, Lyst og Liv

at Danmark have kan en evig levende Griv.

 

Thomas Kingo

--------------------------

 

Noter og ordforklaringer:

Velbaarne: vel fødte/fint fødte

Cenceler: en af de 2 højeste kongelige embedsmænd

Geheime Raad: medlem af Geheimerådet (en rådgivende forsamling af adelige)

Assessor: offentlig anklager

Tønsberg Amt: amt i Norge

ære-spir: Griffenfelds berømmelse fra grunden til toppen er skænket af Gud.

siir: pryd

Mage: partner

Griv: Greve/adelig (her forstået som adelen som samfundsklasse)

 

 

Opgaver

Bestem, hvilken type Barokdigt, I har foran jer.

Redegør for overskriftens funktion.

Hvad er det centrale i Kingos ønsker for Griffenfeld ?

Hvilket samfundssyn kommer til udtryk i digtet ?

Bestem den gudsopfattelse, teksten formidler.

Bestem den kunst- og kunstneropfattelse, vi finder i teksten

 

/ Steen