Anders Bording: Bryllups-digt til Ejler Holk
Lyk-ynskning
Til den
Høy-ædle og velbaaren och priss-værdig Helt
E J L E R H O L K
til Elkjær, / Kongl: Mayttz af Danmark
Norge etc. Høy-betroit General Major, Ofverst ofver Dron-
ningl: Mayttz Lif-Regimente til foods / Assessor udi Krigs Collegio,
Befalings-Herre ofver Kroneborgs Fæstning oc Læn.
Der hans Velbaaren oc Dyd-ædle Hussfrue
F R U E L I S A B E T H H O L K
til Kiergaardsholm /
Djeris felgis huus med en mandelig lifsarfving
lykkeligen berigede
Vel an høj-ældle Holk ! Min danske sang-gudinde
for nylig høre lod til Eders æres minde,
et lille helte-digt, og førte det jo sådan frem
som nu hun syntes, at det bedst fik fynd og klem.
Hun sang om sværd og blod, skræmydsel, slagtning lejr,
som jo er eders håndværk, og med så mangen sejr
omkranser eders hjelm, at I med ære kan
såvel af mod som blod, ret klades adelsmand.
Men denne glædens dag, som eders hus bekroner
med ny lyksalighed, udkræver andre toner.
Her nu vil synges op om idel lyst og liv,
og hvad, som vokser af den ægte tidsfordriv.
Så frisk og uforsagt er ingen helt at finde,
han ikke sig af kærlighed jo stundom lader binde:
Han sig opgiver for en prægtig skabnings glans,
og der til sætter al sin tanke, sind og sans.
Den høj-behjertede Mars med skarpen sværd og klinge
vel ved at gøre lyst, og fjendens magt betvinge,
men stundom og vel tør en liden svinke slå,
og når han ser sig hold, til seng med Venus gå.
*
Skal Hectors blanke hjelm i marken ses med ære,
den af Andromache må først befjedres være.
Hun selv med hviden hånd det felt-tegn lave må,
som han vil bære, når han rask mod fjenden gå.
Ej nogen uden hun hans panser til må snøre,
ej nogen uden hun hans gyldne harnisk røre.
Kun hun med søn ved hånd må findes hannem næst,
når han bevæbnet nu sig sætter op til hest.
Kan hun ej følge med ham, skal hun så opstige
på byens høje mur og selv tilse hvor lige
det sværd, hun hannem bandt med sejrs-ønske tæt ved lår,
på fjenden ramme skal og gøre mangen dødsens sår.
Så tit han derhen ser og på sin hustru tænker
- derefter han med en grækers blod den sorten jord bestænker.
Så tit han tanke får om sin Astyanax,
en stridbar kæmpe må for hannem bukke straks.
*
Achilles vil til kamp nu aldrig mere udgange
såfremt han ikke må den skønne Briseeis fange.
For smålig kongebøn, for fyrstelig æreskænk,
han ej vil rejse sig op fra sin hvile-bænk.
Men lad kun pigen alene et ord til ham at tale -
lad hendes rosenmund med venlige kys befale:
Han straks i våben er og dobbelt arbejde gør
på fjendens krop for det, som han forsømte før.
*
Jo mindre sig en helt af nogen lader kue,
jo bedre dømmes han i fruestue.
Er han til hest og fods i marken fiks og let,
i sengen gør han også skole-ret.
Jo større manddomskraft han på sin fjende prøver,
jo større kærlighed han mod sin kærest øver.
Jo flere slag og hug han veksler med sin fjende,
jo mindre mættes han af kærlighed hos sin veninde.
Og når så lykken viser sig udi hans færd
er det som hende som han tager i sin favn:
En skøn og dydig mage, som er al hans manddom værd
som tager mod hans ære, når hun tar' hans priselige navn.
Har gir' sig ikke tid at søge i kalender,
at se, når Venus' tegn sig yder eller ender:
Flux hjelm og harnisk af: "Til stald med hesten dreng"
Vor ridder nu vil med sin skønne straks i seng.
I dag så vredt på fjendens krop og nakke
han slog og hug' - i nat vil han med fruen snakke.
Hans fine slægt i børn og børnebørn
sin fremvækst have vil: Af ørn vil avles ørn !
Han tænker på den slægt, i hvilken han
endog, når han er død, udød'lig leve kan !
*
NUVEL, min ædle Holk: Det sande rygte siger,
at ingen adelsmand i disse nordens riger
(så sandt som adelig betyder dyd og gerninger - det som vi kan forstå)
kan eder - ædle Holk - slet ikke overgå.
*
Hvem ville derfor på den frugtbarhed og lykke,
som eders høje dyd belønnes med, fortykke.
Hvem vil ej glæde sig, nu eders hus og stand
sin adels skønne vækst så vidt udskyde kan ?
Al Nordens herlighed - den milde landets fader -
vor store FREDERIK, er glad, og vel omlader,
at alle de, hvis troskab som han trygt kan stole på,
i deres priselige slægt og æt tiltage må.
I dette barn, såfremt som det må livet vinde,
hans nåde venter slig en adelig at finde
som skal med liv og blod sig selv opofre før
end ej forfølge den, mod kongen trodse tør.
Vor skønne DRONNING også, hvis felttegn I med ære
mod kongens fjender bærer, vil altid venlig være.
Hun siger: "Her er vist en anden Hector fød'
som ej forlade skal sit fædreland i nød"
Hun mærker klart, at alt så tydelig til lykke tegne
- at lov og held er her, og som han allevegne
til sin tid følge vil. Hun dømmer fyrstelig og flot
alt hvad som trives vel - og han i vuggen trives godt !
Ja, selv vor DANNE-PRINS og friske Chimber-løve,
som intet andet kender til end dåd at øve,
han nævner barnet op og ymter det således på
som den, hvis navn det får, på dydens vej skal gå.
Han går til vuggen frtem med majestætisk ære,
og den, der ligger i, velkommen beder være.
Han selv med fyrsteligen skænk og nådigt velbehag
bestråler denne fest og glade fødselsdag.
Blandt kongens største mænd ej nogen er så værdig
han med lykønskning rede står og færdig.
De bedste kæmper om, hvem prægtigst frem kan gå
- enhver vil gøre stads, enhver vil fadder står.
Thi hvem kan vente sig en slem og unaturlig grøde
fra slig en ædel rod, som al sin kraft og al sin føde
fra dyden haver selv ? På vinstok vokser vin !
Af løveslægt udspringer ej kanin !
Således: Favn nu kun med lyst og fast, bestandig lykke
det søde livets pant, det uerstattelige smykke,
som eders rene seng og uforfalsked' tro
sig stor af gøre kan og nyde daglig ro !
*
Oh ! Se, hvor nydelig det unge nor oprinder
og ligner faderen på næse, mund og kinder.
Oh ! Se, hvor tydelig den adelige frugt
til syne lader komme al sin moders held og tugt.
Naturen selv er glad derved og må bekende,
at hendes dygtig' hånd ej større flid kan anvende
på nogen skabning. Og det tør vel siges ganske let:
Hun haver her bevist sin mestergerning ret.
Lucina sendt herned af højen Himmel-sæde
fuldbragte al sin pligt til eders begges glæde.
Lucina gjorde det, at eders anden I
blev frelst så lykkelig og gik for døden fri.
Lucina villig var, og ej sin hjælp forlænged der,
men kom i rette tid, da smertens nød tiltrængte hende her.
Ja, selv til livets lys fremdrog den unge kvist,
som eders hele slægt til ære bliver vist.
Thi giver Himlen tak, som eders hus bønhørte,
og alting til så glad en ende selv udførte.
Fuldbyrd så siden det, som bør en ægte ven,
at eders skønne saa kan komme tit igen.
Og du nyfødte barn, som først i dag tilstedes
at se det klare lys, som himlen med beklædes,
og først i dag med din person dig lader se
på verdens skueplads, dit levned ud at te:
Træd gladelig her-frem. For dig er her at vinde
en prægtig ære-krans. Lad danskens fordoms ære-minde
få liv i dig påny, og tænk så på den adelsstand
som er din fødearv og tjen denæst dit fødeland.
Fuldbyrd din kongens ønske: forfrem hans hus og ære,
og lad vor dronnings velstand dig så højt på sinde være.
Drik ind med moders mælk det held, den lokkekunst,
som hjalp din fader til at vinde deres begges gunst.
Tilsig din arve-prins, at du vil tænke på alene
ret som en ærlig dansk ham indtil døden tjene.
Lad hans høy-milde gunst, han dig i dag beteed
en ledetråd dig være til din lyksalighed.
Begynd din unge tid med sindig tugt og ære,
lad dyd og trofasthed din gernings mål nu være.
Bliv karsk og lykkerig! Bliv til et mægtigt folk !
Og slægt for altid på din ædle fader Holk
Anders Bording
| GLOSER OG ORDFORKLARINGER | |
|
Minde |
for at mindelhylde Deres ære. |
|
Lejr |
Militærlejr |
|
Bekroner |
Kroner |
|
Udkræver |
Kræver. Meningen er, at denne dag er der brug for andre toner end i det sidste digt |
|
Idel |
Sand, rigtig |
|
Ingen helt at finde |
Meningen er, at intet sted findes en sådan helt som ikke ind imellem lader sig binde af kærlighed |
|
Sig opgiver |
Overgiver sig/kapitulerer |
|
Der til sætter |
Sætter over styr |
|
Høj-behjertede |
Den meget modige |
|
Mars |
Romersk Krigsgud |
|
Vel ved |
Ved hvordan man skal |
|
Liden svinke |
Et lille svinkeærinde |
|
Hold |
Chancen for |
|
Venus |
Romers kærligheds-og frugtbarhedsgudinde |
|
Hector |
I Homers "Illiaden" var Hector Troerenes ypperste stridsmand i kampen mod grækerne. Han var søn af Priamos og Hakebe, og han var - i Priamos' alderdom - den egentlige leder af Troja. Gift med Andromache. Hector var i "Illiaden" modstykke til den græske helt Achilles. Han dræbes - i kamp - af Achilles. |
|
I marken |
På slagmarken |
|
Befjedres |
Besættes med fjer |
|
Felt-tegn |
Et tegn som krigere bærer for at man kan kende hinanden (og adskille venner fra fjender) |
|
Hannem næst |
Ved siden af ham |
|
Hvor lige |
Hvor præcist |
|
Ved lår |
Andromache har personligt fæstnet Hectors sværd ved hans lår |
|
Tanke får |
kommer til at tænke på |
|
Astyanax |
Søn af Hector og Andromache |
|
Achilles |
Den græske helt i "Iliaden". Han nægter at kæmpe videre mod Troerne, da hans konge og leder Agamemnon tager hans erobrede elskerinde Briseis fra ham i krigens 10. år. Acilles går først i kamp igen efter at hun er blevet leveret tilbage. |
|
Udgange |
her: gå ud til kamp |
|
smålig kongebøn |
Bøn fra Agamemnon (om at han skal gå ud og kæmpe) |
|
Æreskænk |
Æresbevisninger |
|
Fruestue |
Kvindestue. Rum, hvor kvinderne er samlet (og snakker) |
|
Skole-ret |
Dygtiggør sig |
|
Øver |
Udøver/udfolder |
|
mættes |
blive mæt af |
|
at se |
for at undersøge |
|
Venus |
Kærligheds- og frugtbarhedsgudinden |
|
yder eller ender |
Meningen er her, at han ikke kigger i kalenderen for at se, hvornår stjernerne står gunstigt for kærlighed |
|
Fortykke |
være utilfreds med/ringeagte |
|
Omlader |
sørger for |
|
Tiltage |
forøges |
|
Livet vinde |
Der hentydes her til, at et tidligere barn døde ved fødslen |
|
end ej .... kongen trodse tør |
her: han vil -om nødvendigt- ofre sig selv i forfølgelse af den der trodser kongen |
|
nævner barnet op |
Kronprinsen giver barnet dets navn |
|
ymter det således på |
giver det gennem navnet de egenskaber, det skal have |
|
beder være |
byder velkomme |
|
skænk |
Skænker barnet sin kongelige tilstedeværelse |
|
færdig |
Er den som umiddelbart er tættest på barnet (som fx. fadder) |
|
De bedste |
De fineste mænd |
|
grøde |
opvækst |
|
sig stor af gøre kan |
Som kan blive et storslået resultat af og være stolt af |
|
nor |
drengebarn |
|
til syne lader ... held og tugt |
lader komme til syne al sin moders sundhed og ædle livsførelse |
|
hendes |
Besjæling af naturen, opfatte som en kvinde jvf. nedenstående "Lucina" |
|
Lucina |
Navnet Lucina er et tilnavn til Juno, der var Jupiters hustru. Det er den mægtigste gudinde i den latinske gudeverden. Lucina betyder "lysbringeren" - våger over og beskytter barnefødsler |
|
Af højen himmel-sæde |
fra Himlen |
|
fremdrog |
Her hentydes igen til det tidligere døde barn |
|
Giver |
Giv jeres tak |
|
som bør |
Som en ægte ven bør |
|
kan komme tit igen |
Så konen kan blive gravid igen |
|
Som Himlen med beklædes |
Som himlen er beklædt med |
|
dit levned ud at arte |
så du kan udføre din livsgerneing |
|
beteed |
Som er blevet vist dig i dag |