Anders Bording: Bryllups-digt til Ejler Holk

Lyk-ynskning

Til den

Høy-ædle og velbaaren och priss-værdig Helt

E J L E R H O L K

til Elkjær, / Kongl: Mayttz af Danmark

Norge etc. Høy-betroit General Major, Ofverst ofver Dron-

ningl: Mayttz Lif-Regimente til foods / Assessor udi Krigs Collegio,

Befalings-Herre ofver Kroneborgs Fæstning oc Læn.

Der hans Velbaaren oc Dyd-ædle Hussfrue

F R U E L I S A B E T H H O L K

til Kiergaardsholm /

Djeris felgis huus med en mandelig lifsarfving

lykkeligen berigede

Vel an høj-ældle Holk ! Min danske sang-gudinde

for nylig høre lod til Eders æres minde,

et lille helte-digt, og førte det jo sådan frem

som nu hun syntes, at det bedst fik fynd og klem.

Hun sang om sværd og blod, skræmydsel, slagtning lejr,

som jo er eders håndværk, og med så mangen sejr

omkranser eders hjelm, at I med ære kan

såvel af mod som blod, ret klades adelsmand.

Men denne glædens dag, som eders hus bekroner

med ny lyksalighed, udkræver andre toner.

Her nu vil synges op om idel lyst og liv,

og hvad, som vokser af den ægte tidsfordriv.

Så frisk og uforsagt er ingen helt at finde,

han ikke sig af kærlighed jo stundom lader binde:

Han sig opgiver for en prægtig skabnings glans,

og der til sætter al sin tanke, sind og sans.

Den høj-behjertede Mars med skarpen sværd og klinge

vel ved at gøre lyst, og fjendens magt betvinge,

men stundom og vel tør en liden svinke slå,

og når han ser sig hold, til seng med Venus gå.

*

Skal Hectors blanke hjelm i marken ses med ære,

den af Andromache må først befjedres være.

Hun selv med hviden hånd det felt-tegn lave må,

som han vil bære, når han rask mod fjenden gå.

Ej nogen uden hun hans panser til må snøre,

ej nogen uden hun hans gyldne harnisk røre.

Kun hun med søn ved hånd må findes hannem næst,

når han bevæbnet nu sig sætter op til hest.

Kan hun ej følge med ham, skal hun så opstige

på byens høje mur og selv tilse hvor lige

det sværd, hun hannem bandt med sejrs-ønske tæt ved lår,

på fjenden ramme skal og gøre mangen dødsens sår.

Så tit han derhen ser og på sin hustru tænker

- derefter han med en grækers blod den sorten jord bestænker.

Så tit han tanke får om sin Astyanax,

en stridbar kæmpe må for hannem bukke straks.

*

Achilles vil til kamp nu aldrig mere udgange

såfremt han ikke må den skønne Briseeis fange.

For smålig kongebøn, for fyrstelig æreskænk,

han ej vil rejse sig op fra sin hvile-bænk.

Men lad kun pigen alene et ord til ham at tale -

lad hendes rosenmund med venlige kys befale:

Han straks i våben er og dobbelt arbejde gør

på fjendens krop for det, som han forsømte før.

*

Jo mindre sig en helt af nogen lader kue,

jo bedre dømmes han i fruestue.

Er han til hest og fods i marken fiks og let,

i sengen gør han også skole-ret.

Jo større manddomskraft han på sin fjende prøver,

jo større kærlighed han mod sin kærest øver.

Jo flere slag og hug han veksler med sin fjende,

jo mindre mættes han af kærlighed hos sin veninde.

Og når så lykken viser sig udi hans færd

er det som hende som han tager i sin favn:

En skøn og dydig mage, som er al hans manddom værd

som tager mod hans ære, når hun tar' hans priselige navn.

Har gir' sig ikke tid at søge i kalender,

at se, når Venus' tegn sig yder eller ender:

Flux hjelm og harnisk af: "Til stald med hesten dreng"

Vor ridder nu vil med sin skønne straks i seng.

I dag så vredt på fjendens krop og nakke

han slog og hug' - i nat vil han med fruen snakke.

Hans fine slægt i børn og børnebørn

sin fremvækst have vil: Af ørn vil avles ørn !

Han tænker på den slægt, i hvilken han

endog, når han er død, udød'lig leve kan !

*

NUVEL, min ædle Holk: Det sande rygte siger,

at ingen adelsmand i disse nordens riger

(så sandt som adelig betyder dyd og gerninger - det som vi kan forstå)

kan eder - ædle Holk - slet ikke overgå.

*

Hvem ville derfor på den frugtbarhed og lykke,

som eders høje dyd belønnes med, fortykke.

Hvem vil ej glæde sig, nu eders hus og stand

sin adels skønne vækst så vidt udskyde kan ?

Al Nordens herlighed - den milde landets fader -

vor store FREDERIK, er glad, og vel omlader,

at alle de, hvis troskab som han trygt kan stole på,

i deres priselige slægt og æt tiltage må.

I dette barn, såfremt som det må livet vinde,

hans nåde venter slig en adelig at finde

som skal med liv og blod sig selv opofre før

end ej forfølge den, mod kongen trodse tør.

Vor skønne DRONNING også, hvis felttegn I med ære

mod kongens fjender bærer, vil altid venlig være.

Hun siger: "Her er vist en anden Hector fød'

Hun mærker klart, at alt så tydelig til lykke tegne

- at lov og held er her, og som han allevegne

til sin tid følge vil. Hun dømmer fyrstelig og flot

alt hvad som trives vel - og han i vuggen trives godt !

Ja, selv vor DANNE-PRINS og friske Chimber-løve,

som intet andet kender til end dåd at øve,

han nævner barnet op og ymter det således på

som den, hvis navn det får, på dydens vej skal gå.

Han går til vuggen frtem med majestætisk ære,

og den, der ligger i, velkommen beder være.

Han selv med fyrsteligen skænk og nådigt velbehag

bestråler denne fest og glade fødselsdag.

Blandt kongens største mænd ej nogen er så værdig

han med lykønskning rede står og færdig.

De bedste kæmper om, hvem prægtigst frem kan gå

- enhver vil gøre stads, enhver vil fadder står.

Thi hvem kan vente sig en slem og unaturlig grøde

fra slig en ædel rod, som al sin kraft og al sin føde

fra dyden haver selv ? På vinstok vokser vin !

Af løveslægt udspringer ej kanin !

Således: Favn nu kun med lyst og fast, bestandig lykke

det søde livets pant, det uerstattelige smykke,

som eders rene seng og uforfalsked' tro

sig stor af gøre kan og nyde daglig ro !

*

Oh ! Se, hvor nydelig det unge nor oprinder

og ligner faderen på næse, mund og kinder.

Oh ! Se, hvor tydelig den adelige frugt

til syne lader komme al sin moders held og tugt.

Naturen selv er glad derved og må bekende,

at hendes dygtig' hånd ej større flid kan anvende

på nogen skabning. Og det tør vel siges ganske let:

Hun haver her bevist sin mestergerning ret.

Lucina sendt herned af højen Himmel-sæde

fuldbragte al sin pligt til eders begges glæde.

Lucina gjorde det, at eders anden I

blev frelst så lykkelig og gik for døden fri.

Lucina villig var, og ej sin hjælp forlænged der,

men kom i rette tid, da smertens nød tiltrængte hende her.

Ja, selv til livets lys fremdrog den unge kvist,

som eders hele slægt til ære bliver vist.

Thi giver Himlen tak, som eders hus bønhørte,

og alting til så glad en ende selv udførte.

Fuldbyrd så siden det, som bør en ægte ven,

at eders skønne saa kan komme tit igen.

Og du nyfødte barn, som først i dag tilstedes

at se det klare lys, som himlen med beklædes,

og først i dag med din person dig lader se

på verdens skueplads, dit levned ud at te:

Træd gladelig her-frem. For dig er her at vinde

en prægtig ære-krans. Lad danskens fordoms ære-minde

få liv i dig påny, og tænk så på den adelsstand

som er din fødearv og tjen denæst dit fødeland.

Fuldbyrd din kongens ønske: forfrem hans hus og ære,

og lad vor dronnings velstand dig så højt på sinde være.

Drik ind med moders mælk det held, den lokkekunst,

som hjalp din fader til at vinde deres begges gunst.

Tilsig din arve-prins, at du vil tænke på alene

ret som en ærlig dansk ham indtil døden tjene.

Lad hans høy-milde gunst, han dig i dag beteed

en ledetråd dig være til din lyksalighed.

Begynd din unge tid med sindig tugt og ære,

lad dyd og trofasthed din gernings mål nu være.

Bliv karsk og lykkerig! Bliv til et mægtigt folk !

Og slægt for altid på din ædle fader Holk

Har du en god link, så send den som e-post.