Bøger

 

 

Form

De første ’rigtige’ bøger var bogruller volumena  - volumen  betyder ’det der kan rulles sammen’. De blev almindeligvis opbevaret i runde beholdere, mens man i bibliotekerne indrettede skabe med hylder.

På hver rulle var der fæstnet en lille seddel med værkets titel og navnet på forfatteren.

I 1. årh. e. Kr. afløses bogrullen efterhånden af en ny bogtype codex – codex betyder ’planke’. Denne type er forløberen for vores bog og forbilledet var de voksbehandlede trætavler. Man lagde blade af papyrus eller pergament i lag og bandt dem sammen i den ene side. Derved fik man to fordele i forhold til bogrullen: man kunne skrive på begge sider af arket, og man kunne langt hurtigere orientere sig i bogen.

 

Materiale
 

Papyrus

De ældste bogruller blev skrevet på papyrus. Papyrusplanten stammer fra Ægypten og blev brugt til at fremstille skrivemateriale helt fra 3000 f. Kr. Man flækker plantens stængler, tørrer dem og lægger dem så tæt sammen i to lag vinkelret på hinanden. Derefter smører man med lim og lægger pladerne i pres. Se hvordan.

 

Papyrus er et skrøbeligt materiale, og en papyrusbogrulle havde en levetid på max. 100 år.

Grækerne begyndte at importere papyrus i 5. årh. f. Kr., da planten ikke gror i Europa – bortset fra et sted på Sicilien. Det græske ord for bog biblos er i virkeligheden navnet på en by i Libanon (nuværende Israel), som havde hovedeksporten af papyrus til Hellas.

 

Pergament

Man begyndte at fremstille pergament i 3. årh. f. Kr. Det er lavet af  gede- og fårehuder, som bliver garvet, bleget og trukket helt tyndt. Pergament er langt mere modstandsdygtigt overfor fugt og slid end papyrus og afløste efterhånden papyrus som skrivemateriale. Fordelen ved pergament var også, at man var uafhængig af at skulle importere.